7080.nu

Nye åbningstider i Børkop Svømmehal

Fra den 15. januar kan du også svømme om søndagen og i 32 grader varmt vand i Børkop Svømmehal!
Der bliver nemlig søndagsåbent og et nyt varmtvandsbassin tages i brug. Svømmehallen har gennem de senere år gennemgået en større renovering. Der er foretaget forbedringer både i omklædningen og i selve hallen. En af de største forbedringer er, at der er lavet et lækkert varmtvandsbassin med en temperatur på 32 grader.

Åbningstiderne i svømmehallen varierer hen over ugen. Der er også forskellige temaer på visse tider, f.eks. er der morgensvømning med ’fredelig fredag’ og tirsdag aften er kun for voksne. 
Svømmehallen holder lukket mellem jul og nytår.
Svømmehallens åbningstider fra 14. januar:

Mandag - kl. 07.00-08.00 + kl. 12.00-16.00
Tirsdag - kl. 14.00-22.00
Onsdag - kl. 07.00-08.00
Torsdag - Lukket
Fredag - kl. 07.00-10.00 + kl. 14.00-20.00
Lørdag - kl. 09.00-12.00
Søndag - kl 09.00-12.00

 

Grib en præmie d. 22. december

Julemanden og Rema1000 Børkop invitere ALLE søde kunder til julehygge på torsdag d.22 december fra kl 12.00 - 18.00 

Kl 16 er der præmier udkast fra Rema1000´s tag med masse af lækre præmier fra mange af byens butikker. 

I samarbejde med Rema1000 får vi på besøg af Palles Pølsevogn fra 12 til 18, som i dagens anledning sælger hotdogs til en ægte rema pris 10 kr. 

Og mandelvognen, som sælger brændte mandler fra 12 til 17

Dino kommer kl. 16 og hjælper børnene med, at gribe alle de præmier der bliver kastet ud fra Rema1000´s tag. Dino glæder sig rigtig meget til, at møde alle jer juleglade børn.

Mere julehygge i Børkop

Lørdag den 17. december
Forretningerne holder åbent kl. 10-14
 
Søndag den 18. december
Forretningerne holder åbent kl. 10-14
Julehygge i Ny Boder.
Ta’naboen i hånden og kom ned og nyd et glas gløgg, mens børnene prøver en tur i karrusellen.
 

Julehygge i Børkop

  • Fredag den 9. december kl. 16-19: Engle-workshop i Stationen.
  • Lørdag den 10. december kl. 10-14: Julemarked med 100 boder med private sælgere.
    Kl. 10.30 og 11.30 synger Gauerslund Kirkes Gospelkor.
  • Tirsdag den 13. december kl. 16.30: Luciaoptog fra Stationen. Vi skal lave Danmarks længste Luciaoptog. Mød op i hvid overdel + medbring et glas med lys. Efter optoget serverer vi varm kakao.
  • Lørdag den 17. december Forretningerne holder åbent 10-14 Julehygge i Ny Boder. Ta’ naboen i hånden og kom ned og nyd et glas gløgg, men børnene prøver en tur i karrusellen

Jul i Børkop

Fredag den 25.november kl. 16.30 tænder vi juletræet sammen med forstander Robert Bladt fra Børkop Højskole

Gratis gløgg til de voksne og varm kakao til børnene

Konkurrence: Hvor højt er byens flotte juletræ?
Læg svaret i postkassen på torvet

I anledning af Black Friday holder alle butikker åbent til kl. 19.00 - masser af gode tilbud!

 

 

Lørdag den 26. november kl. 10.30 på p-pladsen ved bageren
Julemanden vækkes! Kom og hjælp ham ned fra høloftet Der serveres risengrød og saft til alle børn 

Julemarked på søndag

Julemarked på Børkop Vandmølle søndag d. 20. november kl. 10.00-15.30

Program: 

Kl. 10.00:
Boderne åbner
Kl. 10.00:
Vækkes Møllersvenden
Kl. 14.00:
Væk nissefar ved Møllen
Farbror Svends samling er åben
Møllehjulene snurrer - der males byg
Nissekonkurrence for børn Gevinster udtrækkes kl. 15!

 
I det store telt på gårdspladsen sørger Restaurant Børkop Vandmølle for:
 
Hjemmelavet klejner og lællert hjemmebagt brød
Gløgg, sødsuppe, “gode Råd” og æbleskiver
Grillpølser og fadøl
 
Julestue
Med mange udstillere hvor man bl.a. kan købe: 
Møllebrød, andet bagværk, nødder, juleskrabe lotterier, juledekorationer, kranse, kirkegårdspynt, smykker, B.V.V. videofilm og bog, nissekonkurrence, lokalhistoriske bøger, keramik, nisser, julekort, nålepuder, træting, patchwork, Barbietøj, juleting i filt, strikkede strømper, brunkager, svampe og ræve på sten, honning, glaskunst, betondekorationer, magnetsmykker, papirjuleting, plakater, binderi, juletræer og meget mere.
 
Bliv medlem af Børkop Vandmølles Venner og
vind et gavekort til Restaurant Børkop Vandmølle.
Vinderen udtrækkes kl. 15.15

Halloween Open By Night

Fredag den 28. oktober kl. 17.00-19.00
 
  • Kom og mød heksen og smag den ”bloddryppende” punch & ”afskårne fingre”
  • Bogstavjagt - Find bogstaveributikkerne og dan et ord, aflever løsningen til heksen og deltag i konkurrencen om en slikkurv til en værdi àkr. 300,-
  • Børnehaverne i Børkop har sørget for en uhyggelig stemning
  • KONKURRENCE FOR VOKSNE - Stem på det flotteste dekorede vindue og vær med i lodtrækningen om et weekendophold på Comwell Kellers Park - værdi kr. 1.888,-
  • Kom og hils på Natteravnen fra kl. 17.00
  • Helstegt pattegris ved Helles Diner fra kl 17.00  
     

Afhuggede heksefingre, ækle kryb og skumle væsner

Halloween for hele familien på Børkop Bibliotek

Den første fredag i november lukker Børkop Bibliotek og Events4Kids atter dørene op for Halloweenfest i Kulturhuset MarKant. Det er tid til at slippe ækle kryb, skræmmende hekse, omvandrende zombier og døde gespenster løs i Børkop. Kom og vær med… hvis du tør!


Kulturhuset MarKant bliver ikke et sted for sarte sjæle, når årets Halloweenfest løber af stablen fredag den 4. november kl. 16-19. Der bliver masser af uhygge for både store og små. Prøv uhyggeløbet, der foregår i skumringen ved den mørke skov, hør historier som får håret på hovedet til at rejse sig, og smag ækle ting som mider og orme. Har dit barn en billet i hånden kan det prøve forskellige værksteder som zombieværkstedet, hvor man kan få lavet et uhyggeligt sår, kraniestavsværkstedet, hvor man kan lave sin egen troldmandsstav og amuletværkstedet, hvor man kan lave en beskyttende amulet, hvilket man godt kan få brug for på en aften som denne. I blodbanken kan I købe blod og afhuggede heksefingre til at stille den lille sult, eller I kan bage jeres eget snobrød udenfor hvor spøgelserne huserer. Og der er naturligvis præmier til vinderne af årets halloweenquiz og til de bedst udklædte.

Det bliver skræmmende sjovt, så skynd dig at sætte kryds i kalenderen. Dit barn skal kun have en billet hvis det vil deltage i værkstederne. Køb billetten på www.vejlebib.dk. Billetter koster 25 kr. stykket. 

Spil Dansk

 

Det er igen muligt at opleve Spil Dansk Dagen i Børkop. Spil Dansk har siden 2001 været Danmarks største musikbegivenhed i al sin bredde og mangfoldighed af arrangementer. Spil Dansk Ugen – også kaldet Musiklivets Festuge – kulminerer med Spil Dansk Dagen torsdag den 3. november.

Vejle Kommunes Musikskole og Børkop Bibliotek arrangerer i fællesskab en koncert med nogle af musikskolens dygtige elever. Det foregår torsdag den 3. november kl. 16.30 i kulturhuset MarKant, Ågade 6. Publikum vil opleve et meget blandet program. Det bliver muligt at høre gode danske sange og melodier – både nye og gamle. Vi skal møde en del guitarister og fløjtespillere. Ligeledes bliver det også muligt at høre klaver og klarinet.

Der er gratis adgang og man behøver ikke at melde sig til.

Vil du have gode ideer til efterårets læsning?

Bogcafe på Børkop Biblioktek den 27. oktober kl. 16
 
Så er der igen mulighed for at få ny inspiration til romanlæsning, når Børkop Bibliotek inviterer til Bogcafé.
 
Vi rykker sammen i de røde sofaer og finder ekstra stole frem, når vi mødes i biblioteks udlån til Bogcafé. Temaet er denne gang sære og uhyggelige hændelser! Bibliotekar Lisbeth Roed lover dog at det er helt uden vampyrer, hekse og overtro. I stedet tager romanerne udgangspunkt i almindelige menneskers liv, hvor der alligevel sker ting som både de og omgivelserne ikke kan forklare – eller forstå. Hvordan opfatter barnet verden, når forældrene ikke magter eller ønsker at være en del af det etablerede samfund? Hvad sker der med et menneske som, måske uretmæssigt, anklages for alvorlige krænkelser? Hvad er fantasi og hvad er virkelighed? Som læser dykker vi ned i familiehemmelighederne og bliver måske klogere. Der er stof til eftertanke og spændende læsning i de 10 romaner som anbefales. 
Bogcaféen holdes torsdag den 27. oktober kl. 16. Vi serverer kaffe og te, det er gratis at være med og man behøver ikke at melde sig til.
 
 
FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER KONTAKT: 
 
Bibliotekar Lisbeth Roed, Børkop Bibliotek, Ågade 6, 7080 Børkop
Tlf.: 21999711. E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 
 
 
Med venlig hilsen
LENE ANDERSEN
Kommunikationsmedarbejder
 
Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle
Dir. tlf.: 76 43 11 28. E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
WWW.VEJLEBIB:DK
 

Spotlight i Børkop 2016

Tirsdag 20. september kl. 10-14.30 er der Spotlightfestival i Børkop og det foregår som sædvanlig på plænerne ved Kulturhuset Markant.

I år holder Spotlight 10 års jubilæum med temaet 'Hjerte og Hjerne'. Det fejrer vi med et stort program, og derfor har vi udvidet tidsrammen lidt, så festivalpladsen er åben kl. 10.00-14.30.
Hovedaktørerne er børn og unge, som bl.a. vil vise det, de har arbejdet med, med forskellige professionelle kunstnere. Der vil være udstillinger, optræden, musik m.m. Du kan også se de mindste vise, hvad de har arbejdet med under Countdown og Englystskolens ’Kunstnerisk Hjertestarter med LYS i pæren’.
Du kan også opleve Mosekonen, Kalles World Tour, grine til The Horsemen (fransk gadeteater), se Vejle Bibliotekerne m. Findus & Pedersen eller deltage i aktiviteter fra Økolariet. Desuden vil studerende fra UCL Jelling deltage med forskellige aktiviteter for børnene.

Du kan holde dig orienteret om det præcise program på Spotlight Vejles Facebookside
Spotlight er en kulturfestival for, med og af børn og unge. Festivalen afholdes altid i uge 38.
Den er arrangeret af Vejle kommune og støttet af Statens Kunstfond og andre sponsorer.

Deltag i Gauerslund Trail Run

Gauerslund Trail Run d.  24. sep 2016 kl. 14:00 til 16:00

Gauerslund Trail Run giver dig en kuperet og smuk udfordring. Underlaget veksler mellem grusveje, skovstier og smalle spor, der kan være ujævne, og hvor du kan møde rødder og sten etc. Alle, der har lyst til en anderledes løbeoplevelse kan deltage – både nybegyndere samt den erfarne trailløber.
Sammen med høj puls får du en fantastisk naturoplevelse i Gauerslund og Gårslev Skov. Vi tager tid, men det er ikke det vigtigste. Det er at du får en skøn naturoplevelse sammen med løbevenner og familien.

Det kan være en fordel at løbe i sko med et godt greb, hvis skovbunden er våd, men almindelige løbesko kan bruges.
Efter løbet er der frugt og vand, samt diplom til alle.

 

Startsted:

P-plads Vognkærvej 106, selve starten er 1000 m fra P-pladsen, følg skiltene.
Der vil være opsat toiletvogn ved startområdet. Se angivelse af p-plads her.

 

Ruter:

Ca. 2,6 km børnerute – anbefales til børn op til 12 år, børn under 8 år skal følges med en voksen.
Ca. 4,7 km
Ca. 7,3 km
Du kan se ruterne på www.gauerslundlobeklub.dk
Eller klik her

 

Pris:

30 kr. børn, op til 12 år (født 2004 eller senere)
60 kr. voksne

 

Tilmeldingsfrist:

Mandag den 19. september 2016


Eftertilmelding:

Eftertilmelding sker på dagen ved startområdet mellem kl. 12.30 og 13.30. Det koster 20 kr. ekstra.
Deltagermax 100 løbere.
Løbet arrangeres af Gauerslund Løbeklub i samarbejde med DGI Sydøstjylland.

Babysalmesang

Gauerslund og Gårslev Sogne inviterer igen babyer fra ca. 1 – 10 mdr. og deres forældre til en sang- og musiktime 10 tirsdage. 
 
Vi følger et genkendeligt forløb på ca. 40 min., hvor vi benytter nogle af vore flotteste salmemelodier og inddrager kendte børnesange, rim, bevægelser, rasleinstrumenter, sæbebobler m.m.  
 
Der kræves ingen særlige sang- eller musikmæssige forudsætninger for at være med, - udover lysten til at synge, vugge, nynne og lytte sammen med de små børn. Husk et tæppe til babyen.
Hver gang slutter med en forfriskning.
 
 
Det begynder tirsdag d. 13. september 2016
kl. 10.00 – 11.15 i Brejning kirke
 
I alt 10 gange sammen med musikskolelærer Susanne Hauge Sørensen og organist Anne Helene Larsen.
 
Begrænset antal deltagere. Pris: 200 kr, medbringes første gang
 
Tilmelding til: Anne Helene Larsen på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  
Se også www.gauerslundsogn.dk  

Åbne Værksteder

Åbne kreative værksteder – er uforpligtende - er arbejde med egne værker – er gensidig inspiration - er uden grænser – er udtalt socialt godt miljø – er plads til store armbevægelser – er kaffe på kanden - er alle former for kunstneriske aktiviteter. Er samlet i én hat totalt midt i Børkop. Der er mulighed for at fortsætte ud over åbningstiden alt efter inspiration og lyst. Lukke/feriedage aftales indbyrdes.                                                                                  
 
Åbne Værksteder
Tirsdag eftermiddag kl. 13.30 – 16.30.
Onsdag og torsdag formiddag kl. 9.00 – 12.00.
Samt efter behov                 
      
Åbne værksteder har følgende åbningsdage:
Efteråret 2016: Perioden 9. august – 8. december
Foråret 2017 : Perioden: 3. januar – ultimo maj
 
Værkstedernes tovholdere:
Tirsdag eftermiddag & torsdag formiddag:
Karen Margrethe From, tlf. 60 14 43 32, mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Onsdag formiddag:
Elmann Larsen, tlf. 41 53 17 38, mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Vi ser frem til at møde såvel tidligere som nye deltagere.
 
Pris: Det er helt gratis for foreningens medlemmer.
For yderligere oplysninger kontakt tovholderne.
 
Er I en gruppe, der gerne vil arbejde sammen                     
på andre tidspunkter – så kontakt Vibeke

Torvedag lørdag d. 3. september

Brejning borgerforening og Spar afholder torvedag lørdag d. 3 september fra kl 8:00 - 19:00 

Kom og vær med til en hyggelig dag!

Kl. 08:00 Gratis rundstykker og kaffe

Kl. 12:00 Helstegt pattegris

Dejlige grillpølser og kolde fadbamser

Harry og kammertjenerne spiller op

Køb en nøgle til 20 kr og deltal i konkurrence 

KÆMPE kæmmemked. Timed din bod www på .se-bejning.dk ee hos Spar. gra

Vejle Kommune skaber faunapassage ved Brøndsted Mølle

Vejle Kommune går i uge 34 i gang med at skabe faunapassage ved Brøndsted Mølle. Projektet gennemføres for at skabe fri passage til 28 km vandløb for fisk og vandløbsinsekter. I forbindelse med projektet vil et anlægsarbejde spærre for trafikken ved Brøndsted Møllevej i to uger. Der vil blive skiltet med omkørsel.
 
I flere hundrede år har mennesker bygget såkaldte opstemninger i de danske vandløb. Formålet med opstemningerne har gennem tiden været bl.a. at udnytte vandets kræfter i produktionsøjemed f.eks. til mølledrift. Men opstemningerne har haft den konsekvens, at vandet er blevet bremset, så der ikke længere er et sammenhængende forløb fra kilde til udløb i fjorden eller havet. Det er sådan en opstemning, som Vejle Kommune nu fjerner i Skærup Å.
 
Hvorfor gennemføres projektet?
Brøndsted Mølle ligger ved Skærup Å neden for Børkop by. Opstemningen ved Brøndsted Mølle, der er 3,5 meter høj, udgør en spærring for vandrende fisk og smådyr. Allerede i 2012 købte Vejle Kommune opstemnings- og indvindingsretten ved Brøndsted Mølle netop med det formål at skabe fri passage her. Når projektet er færdigt, er der fri adgang til 28 km målsat vandløb for fisk og vandløbsinsekter.
 
Søen ved møllen bibeholdes
Brøndsted Mølle er omtalt første gang i 1578, da staten overtog møllen. Den nuværende møllebygning er opført i 1866. Det har derfor været vigtigt for Vejle Kommune også at tage de størst mulige hensyn til kulturmiljøet. Dette gøres bl.a. ved, at der bibeholdes en sø ved møllen, ligesom møllestrømmen bevares. Det anlægsarbejde, der følger i kølvandet på skabelsen af faunapassagen, vil blive fulgt nøje af Vejle Museerne, da der i forbindelse med gravearbejdet kan fremkomme rester af gamle mølleanlæg.
 
Annette Bonde, miljømedarbejder ved Teknik & Miljø, Vejle Kommune, fortæller: ”Møllesøen er i dag sandfyldt og kraftigt indsnævret. Nu bliver den renset op og reetableret som en mindre sø, hvor vandspejlet ligger længere nede i forhold til terrænet end hidtil. Uden om den nye sø etableres et nyt vandløb, der kan føre hele åens vandføring. Omkring møllen vil de fysiske forhold i vandløbet blive forbedret på en ca. 750 meter lang strækning.”
 
Brøndsted Møllevej spærres i to uger
I forbindelse med anlægsarbejdet ved skabelsen af faunapassagen ved Brøndsted Mølle, skal der udskiftes et rør under Brøndsted Møllevej, som derfor bliver spærret i ca. 2 uger. I denne periode vil der blive skiltet med omkørsel. Anlægsarbejdet forventes at tage 4-6 måneder. Når projektet er færdigt, vil den resterende del af Brøndsted Møllevej blive asfalteret i 2016 eller 2017.
 
Faktaboks
Faunapassagen er et led i gennemførelsen af statens vandplaner, der bl.a. skal sikre god tilstand i vandløb
for smådyr, fisk og vandplanter.
Projektet har fået tilskud fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, samt Miljø- og Fødevareministeriet.
 
Nyhed fra Landbrug & Vand, Teknik & Miljø, Vejle Kommune

Åbning af Børkop Sund By på lørdag 10:00 - 14:00

Program for dagen:

09,00 - 6. juli Garden marcherer fra Kastanjehaven
09.00  -Juelsminde Pigegarde marcherer fra Lærkevej
10.00 - Festplads og forretninger åbner
10.15 - Garder ankommer til torvet
10.30 - Åbning af Børkop Sund By
11.00 - Motionsbanko starter
11.15 - Børkop Pokemon Games starter
11.30 - 10 minutters Fun-Fit
12.30 - 10 minutters Fun-Fit
13.30 - Præmieoverrækkelse Hvids Fodpleje
13.35 - Præmieoverrækkelse Motionsbanko
13,50 - Præmieoverrækkelse Børkop Pokemon Games
10:00 til 14:00 - Cykling på tid
  Gratis økologisk juice og sund frugt
  Salg af sunde retter
  Servering af sund boble vand
  Mød Børkops sunde foreninger og forretninger
14.00 Børkop Sund By – og forretninger lukker

 

Tak til sponcorerne:
Comwell i Brejning, XL-serigrafi, Rema 1000, Fynske Bank, HP-Schou A/S, Grøndahl Coiffure, Passion by Bjerning, Nostalgi Living, Helles Diner, Bruuns og NyBolig

 

NB: Præmievindere skal være til stede ved præmieoverrækkelsen.

Børkops borgere planter frugttræer i Farbror Svends Park.

Lørdag den 2. juli kl 10,00 planter Børkops borgere 10 nye frugttræer i farbror Svends Park.

Det er Hans Nørbo, der selv bor i området, der synes, det vil give endnu mere liv i parken, når Kongekvarterets og byens borgere om foråret kan nyde de mange blomstrende frugttræer. ” ”Og om efteråret kan de samme borgere høste kirsebær, æbler og pærer”, siger Hans Nørbo.

Inger Nielsen, der er tovholder på lokalområdets grønne team, er vældig begejstret for initiativet. ”Det er skønt, når lokalområdets borgere engagerer sig i at gøre parken endnu mere attraktiv at besøge” siger Inger Nielsen.

Det er Børkop Lokalråd, der står bag etablering af det grønne team omkring Farbror Svends Park samtidig med, at lokalrådet etablerede 2 andre grønne teams i byen. De grønne teams vil på frivillig basis bidrage til at holde byens grønne områder i pæn stand. Dette sker i tæt samarbejde med Vejle Kommune. Hvis man gerne vil hjælpe med dette, er man velkommen til at kontakte formanden for Børkop Lokalråd Andreas Kærgård på tlf. 61281602 eller sende en mail til formand@børkop.dk

Stiftende generalforsamling i Musikhuset Unoden

I forbindelse med etablering af Musikhuset Unoden i Fristedets lokaler i Børkop indkalder Børkop Lokalråd til stiftende generalforsamling i Foreningen bag Musikhuset Unoden
ONSDAG DEN 25. MAJ 2016 KL 19,00 i Fristedet, Amaliegade 46, Børkop
 
Program:
  • Orientering om formål og tankerne bag etablering af musikhuset Unoden
  • Planerne for musikhuset Unoden
  • Gennemførelse af stiftende generalforsamling
  • Evenuelt
 
 

Vi mangler dig

Musikerhuset U-noden:
Et nyt tilbud til Børkop, Brejnings musikere. Huset skal fungerer som øvelokale, kreativplads, samt indspilning for alle som har interesse for musik. Vi har på nuværende tidpunkt fundet lokation (fristedet), og modtaget 50.000 fra kommunen til at lave lydvæg. 
Dog vil renoveringen kræve flere resourcer end det afsatte.

Nu går arbejdet igang med at organisere renovering og indkøb af udstyr. Vi har dygtige mennesker i projektet, men vi mangler endnu flere dygtige hænder som vil promovere stedet, og hjælpe med at skaffe materialer, finanser mm. Så meld jer! Alt hjælp vil blive modtaget med åbne arme.

Ønsker du at vores unge og barnlige sjæle skal have en musisk kreativplads i Børkop, er her muligheden for at støtte op om en unik mulighed. I foreningen mangler vi DIG.

Se vores Facebook side her

 

Mev venlig hislen 
Bestyrelsen 
Musikerhuset U-noden:

 

Om 7080.nu

På denne hjemmeside finder du en samlet oversigt over butikker, virksomheder, foreninger og institutioner i hele området som omfatter Børkop, Brejning, Gårslev, Hvidbjerg, Andkær, Skærup, Smidstrup, Gauerslund, Mørkholt, Høll, Sellerup, Bredstrup, Pjedsted

Her finder du bla. frisør, smed, cafe, dagligvare butik, restaurant, børnehave, lokalråd, dagpleje, strand, seværdighed og meget mere. 

Læs mere her

Bliv partner

Få din virksomhed på 7080.nu med et partnerskab 

Læs mere om mulighederne her

Køb bannerreklame

Køb bannerreklame og bliv set i lokalområdet

Se mulighederne her

Kontakt 7080.nu

Free xml sitemap generator