7080.nu

Besøg Børkop Festfyrværkeri

Besøg butikken på Industrivej 78

Kom og se vores store udvalg og få den helt rigtigt vejledning at de mange dygtige medarbejdere

 

Åbningstider::

27/12 - 30/12              10:00 - 20:00 
31/12                           09:00 - 15:00 

 

Børkop Festfyrværkeri
Industrivej 78
7080 Børkop

Telefon: 42 32 83 14

Nyhed fra Børkop Festfyrværkeri 

7080.nu ønsker alle en glædelig jul

Så har julefreden sænket sig over vores lokalområde. Inden steg og and skal nydes, vil 7080.nu gerne benytte lejligheden til at ønske alle vores besøgende, Facebook venner og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul.

For få tilmeldte til Børkop Friskole

    

For få tilmeldte til 2015 – vi knokler videre

"When you try your best but you don’t succeed

When you get what you want but not what you need"  

   

Der står Coldplay på playlisten, for vi bringer brandærgerlige nyheder.

Tilmeldingen til Børkop Friskole lukkede i går. Vi har nået imponerende 70 tilmeldte elever, men desværre er kun de 33 klar til at starte i skole til næste år. Målet var 50 for at have en chance for at få overbevist banken.

Derfor har vi i bestyrelsen besluttet, at det ikke længere er realistisk at starte Børkop Friskole til august 2015.

Vi vidste på forhånd, at de sværeste at overbevise ville være de forældre, der allerede har børn i skolen.

Det er ikke en let beslutning at vælge skole, men endnu sværere bliver det, når man skal flytte sit barn til et nyt sted, der endnu ikke eksisterer. Forældrene til de nuværende 19 skolebørn på tilmeldingslisten har gjort en heroisk indsats ved at gå foran. Flere har endda forsøgt at få overbevist andre forældre ved blandt andet at invitere til home parties. Vi er taknemmelige for alle tilmeldinger, men en speciel stor tak for tilliden skal gå til jer, der besluttede, at jeres barn skulle skifte skole.

Men projektet om at starte en friskole i Børkop lever stadig.

Vi har fået mange positive tilbagemeldinger og tilmeldinger til de kommende skoleår. De seneste ugers mange snakke med borgere i området viser et klart behov. Vi vil derfor arbejde frem mod at starte Børkop Friskole til 2016. Hvordan og hvor er uvist. Det er op til støttemedlemmerne af Børkop Friskole at tage stilling til. Vi har god tid til at finde ud af det – størstedelen af bestyrelsen er fortsat klar på at rykke. Det starter vi ud med på en generalforsamling d. 13. januar 2015 kl. 20.

I bestyrelsen går vi i tænkeboks hen over julen. Det håber vi også du vil, så du kan komme med forslag til, hvad der skal justeres på, så vi kan starte en skole op i 2016. Bring dine idéer på bordet til  generalforsamlingen eller luft den på vores Facebook gruppe.

For en god ordens skyld: Alle der har betalt tilmeldingsgebyr får naturligvis deres penge retur, hvis det ikke længere er interessant med skolestart til 2016. Men vi venter med det til efter generalforsamlingen. Til den tid melder vi ud, hvordan det kommer til at foregå.

Rigtig glædelig jul!

Nyhed fra Børkop Friskole ved Joakim Ditlev

 

Børkop Lokalråd indkalder til ordinær generalforsamling

Tirsdag den 27. januar 2015 kl. 19,00 på Børkop Kulturhus med følgende dagsorden:
 
1. Valg af dirigent
2. Lokalrådets beretning
3. Aflæggelse og godkendelse af revideret regnskab
4. Behandling af indkomne forslag
5. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer
6. Valg af 2 suppleanter
7. Valg af revisor
8. Valg af revisorsuppleant
9. Eventuelt
 
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde seneste den 20. januar 2015 på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Alle personer over 18 år med tilknytning til lokalområdet - enten som indbyggere eller som repræsentanter for foreninger, institutioner og virksomheder med domicil i lokalområdet - er valgbare og har valgret til bestyrelsen.
På generalforsamlingen kan kun stemmes ved personligt fremmøde, mens kandidater, der ikke kan være til stede ved afstemningen, kan vælges, såfremt fuldmagt er givet til bestyrelsen eller generalforsamlingens dirigent.
 
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Børkop Lokalråd

Jul i Madam Himmelblå

Nye tilbud hver uge i hele december - Kig forbi…

Rigtig glædelig jul og godt nytår!


ÆNDREDE ÅBNINGSTIDER
Lørdag den 20. december kl. 9.30-14.00
Søndag den 21. december kl. 10.00-14.00
Mandag den 22. december kl. 11.00-17.30
Tirsdag den 23. december kl. 11.00-17.30
Lukket den 24.-25. – 26. og 27. december
Mandag den 29. december kl. 11.00-17.30
Tirsdag den 30. december kl. 11.00-17.30
Onsdag den 31. december kl. 9.30-12.00
Vi har lukket uge 4 og 5

VIN · BRUGSKUNST · SPECIALITETER
Ny Boder 17 · 7080 Børkop · Tlf. 75 86 01 11

Flyttesalg hos Fru Winterskov

Fra i dag er der 50 % på hele butikken.

 

Fru Winterskov
Jernbanegade 7
7080 Børkop

 

 

Vil du Børkop Friskole – så sejler skibet nu

Siden juni har vi talt med rigtig mange forældre, som har vist interesse for Børkop Friskole. Vi har holdt to infomøder, en generalforsamling, serveret uhyggelige kager i boden til halloween, solgt perleplader til julemarkedet på Torvet og i de sidste par uger informeret forældre hjemme i samtalekøkkener til fire home parties. Vi VIL friskolen – og det er der mange andre der også vil. Sikkert også dig, siden du læser disse linjer.
Men vil du det nok?

Vi får mange kommentarer som: ”Vi synes det lyder spændende, men det kører godt i skolen lige nu, så vi venter og ser” eller ”Folkeskolereformen har gjort os skeptiske og det er ikke ideelt med så mange børn i klassen, men vores barn skal nok klare sig”.

Men hvis du skal være helt ærlig:

  • Går det virkelig så godt på kommuneskolen, som du går og tror?
  • Har du på det halvårlige forældremøde og på en 10 minutters skole-hjem-samtale virkelig fået indsigt i, om dit barn trives?
  • Synes du, det er rimeligt, at der på Englystskolen står høreværn som børnene kan tage på, når de skal koncentrere sig i en stopfyldt klasse?
  • Hvor mange gange skal dine børn komme en halv time senere hjem, fordi der er uro i bussen hjem fra Andkær?

Den slags historier har været øjenåbnere for nogle af de forældre, der har valgt Børkop Friskole til. Aktuelle problemer, som sikkert finder en løsning, men vi ser ikke tegn på forbedringer. Tværtimod!

Vi kunne nævne mange andre eksempler på uheldige sideeffekter af skolereformen og omvæltninger på de lokale kommuneskoler, men vi vil ikke køre skræmmekampagne. En ting er dog skræmmende: Bladrer vi den solide bunke med tilmeldinger igennem, har forældrene mange forskellige baggrunde. Men vi støder suverænt oftest på forældre, som er lærere…

Er det et tegn på den synkende skude, som bliver forladt? Eller er det et vink med en vikarplan om, at de personer som har allermest indsigt i vores børns skolegang ved, hvad der fungerer bedst?

Blandt de historier, vi også er stødt på, er fra forældre til skolebørn, som har taget initiativ til et home party, der ikke lykkedes. I det værste tilfælde blev et planlagt møde aflyst, fordi en forælder mente, at en dialog om friskolen var undergravende for Englystskolens virksomhed og for klassens trivsel. Flere forældre stemte i, og de tilmeldte til home party’et bakkede efterfølgende ud.

Til de forældre der har følt sig presset til ikke at tage stilling: Lyt ikke til, hvad forandringsforskrækkede forældre mener. Det er dit barns skolegang det handler om.

Børkop Friskole er ikke en protestskole, men et supplement til de store kommuneskoler, der ikke er det bedste valg til alle børn. Vi ved, at mange lærere på de lokale skoler synes konkurrence er sundt og kan se de læringsmæssige fordele med en mindre skole. Så er du i tvivl, så spørg dit barns kontaktlærer og få en professionel vurdering i morgen: Vil mit barn have bedst af at gå på friskole?

Blandt de forandringer er naturligvis skoleskiftet. Vi har stor forståelse for, at det kan være en omvæltning, men tænk efter en sidste gang: Er den største omvæltning i virkeligheden i dit eget hoved?

De fleste børn tager ikke lang tid om at tilpasse sig nye omgivelser. Og når de starter på Børkop Friskole er alle i samme båd. I løbet af foråret og sommeren vil vi arrangere aktiviteter for indmeldte børn – og arbejdsprojekter for deres forældre. Til selve skolestarten vil der blive lagt masser af energi i at få bygget sociale relationer, hvor alt er nyt for børnene. Det forventer vi bliver med brede smil fra et engageret personale, så det kan på ingen måde sammenlignes med dengang du selv skiftede skole i sjette.

Og på første skoledag svæver en lyserød enhjørning ned fra en regnbue og lander i klasseværelset… Nej, al forandring er selvfølgelig ikke uden besvær, og vi har en masse praktiske udfordringer vi skal have løst. Det kan vi, fordi vi som forældre har et meget større medansvar og føling med skolegangen på en friskole. Vi kan rykke på et spændende projekt eller hurtigt finde en løsning på et fælles problem.

Vi er speedbåden. Kommuneskolen er supertankeren. Vil du med ombord i speedbåden, så har du chancen indtil sent mandag aften. Ellers kommer båden måske aldrig fra kaj. Lige nu er et ”måske” eller ”senere” det samme som et ”nej”.

Er det godt nok at stille sig tilfreds med ”mit barn skal nok klare sig”? Er et skoleskifte i virkeligheden så slemt for dit barn, som du tror? Vi håber du vil overveje en sidste gang.

Det var ordene – meget mere end ord har vi ikke endnu. Men husk: Ordet skaber, hvad det nævner. 

Se mere om Børkop Friskole her 

Nyhed fra Børkop Friskole ved Joakim Ditlev

Lær at håndterer dit fyrværkeri, og undgå skader!

Lørdag d. 13 og søndag d. 14 december kl 14:00

Indbydes alle børn og forældre til en dag med fyrværkeridemonstration. Til info om hvordan man sikkert håndterer sit fyrværkeri.

Hvad kan der ske, hvis du har dit fyrværkeri i din jakkelomme.
Vi ser på hvor farligt, det er at holde sit fyrværkeri i hånden m.m.
Vi afsluttet med fyrværkeri show søndag kl. 17:00 ved Gauerslund kirke

 

Hvad får I med hjem?
En god portion viden om hvordan man undgår skader.
Hvordan håndteres det fyrværkeri, der kan købes lovligt.
Demonstrationen afvikles i et tæt samarbejde ml. en  fyrværkeridemonstratør fra Sikkerhedsstyrelsen og Børkop Festfyrværkeri på Industrivej 78 - 7080 Børkop.

 

Vi trækker lod om 10 præmier, mellem de børn, der har husket deres sikkerhedsbriller.
 

Tilbuddet er en del af Sikkerhedsstyrelsens fyrværkerikampagne 2014 og gælder alle børn og voksne.
 

Børkop Brandvæsen kommer både lørdag og søndag.
TvSyd kommer om søndagen.

Du kan være med til at præge fremtiden i Børkop.

Børkop Lokalråd vil vi gerne understøtte de personer, virksomheder, befolkningsgrupper eller foreninger, der vil igangsætte og udvikle tiltag, som bidrager til, at Børkop Lokalområde i fremtiden fortsat er et godt sted at bo og leve.

Lokalrådet arbejder ud fra devisen, at hvis man som borger selv yder en indsats, kan man også få støtte til at gennemføre sin drøm, sit ønske eller sit projekt. Derfor handler lokalrådets arbejde om, at lytte til alle de ideer og forslag, der fremkommer i området samt tage alle de borgere, som har lyst og ressourcer til at give en hånd i større eller mindre omfang, med i arbejdet i et eller flere ad hoc udvalg.

Så i januar måned få du to store muligheder for at komme med i dette arbejde:

Den 14. januar 2015 kl. 19,30 på Børkop Kulturhus er der borgermøde med fokus på lokalrådets opgaver i 2015 og 2016.

På mødet vil Børkop Lokalråd præsentere de forslag og ideer, der fremkom på mødet den 17. november med lokalområdets foreninger. Vi håber, at få disse ideer suppleret og udbygget denne aften, ligesom vi håber, at få nedsat en række ad hoc grupper omkring forslagene. Ved at bidrage med forslag eller støtte allerede foreslåede ting kan du være med til at præge den udvikling, som Børkop Lokalråd vil sætte fokus på i 2015 og 2016.

Den 27. januar 2015 kl 19,00 er der på Børkop Kulturhus generalforsamling i Børkop Lokalråd.

Her skal vælges 3 bestyrelsesmedlemmer, 2 suppleanter, 1 revisor og 1 revisorsuppleant, ligesom der bliver mulighed for at involvere sig i en række nye eller bestående ad hoc projekter. På generalforsamlingen får du ligeledes en status på de aktiviteter, som Børkop Lokalråd har sat i gang i 2014. Og husk at alle personer over 18 år, der jf vedtægterne har tilknytning til lokalområdet kan vælges og stemme til generalforsamlingen.

Så i Børkop Lokalråd håber vi på stor opbakning til disse to arrangementer, hvor du aktivt kan bidrage til at præge fremtiden i Børkop.

Mikkelsen´s Auto støtter mødrehjælpen

Kig ind forbi Mikkelsens Auto FREDAG D. 5. DECEMBER 2014 og hjælp med at støtte MØDREHJÆLPENS JULEHJÆLP.

Del meget gerne, så vi kan hjælpe en masse familier med at få en god jul.

Home fejrer 40 års fødselsdag

Home fejrer 40 års fødselsdag

… og giver en gratis iPad mini* - hvis du sætter til salg hos os
i november eller december 2014!
Kontakt os allerede nu på tlf. 75 86 88 00 for en gratis salgsvurdering,
så sørger vores dygtige og erfarne team for et godt boligsalg!

 

* iPad mini 7,9” Wi-Fi 16 GB har en værdi af kr.1.890,- og kan ikke ombyttes til kontanter. For at modtage
iPad’en, skal salgsvurderingen være foretaget fra d. 15.11.2014 med indgåelse af 6 mdr. formidlingsaftale
inden d. 31.12.2014 hos home Brejning. iPad udleveres i januar 2015.

Nyhed fra Home Brejning

 

Hvorfor Børkop eller Brejning ?

Hvordan beslutter man sig for et nyt sted at bo?

Hvad kan Børkop, som Vejle midtby ikke kan?
Hvorfor blev Gårslev og ikke Andkær eller Brejning, din nye hjemby?

Er du en børnefamilie, der er super glad for dit valg, så vil jeg gerne i kontakt med dig.

Jeg søger tilflyttere, som synes det kunne være sjovt at fortælle om deres rejse til området omkring Børkop – og bidrage til at øge Vejle Kommunes viden om hverdagen som tilflytter.

Mød mig på Børkop bibliotek 8. december mellem kl. 15 og 17, skriv til mig på Facebook eller send mig en mail på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .
Så rykker jeg ud med kaffe og kage

 

Med venlig hilsen

Carina Boelsgaard Godskesen
Vejle Kommune

 

Borger nr. 5000 i Børkop

I forbindelse med juletræets tænding fejrede Børkop Handelsstandsforening og Børkop Lokalråd, borger nr 5000 i Børkop.

Det er Signe Bøgh, der sammen med manden Martin og datteren Enna flyttede til Kragelundvæget den 6. april 2014. I dag har Børkop 5.120 indbyggere.

De blev belønnet med et gavekort til byens butikker på 5000 kroner samt en lille gave til datteren Enna. 

Børkop Lokalråd byder Signe Bøgh og hendes familie velkommen til Børkop

Jul i Børkop

Børkop Handelsstandsforening inviterer til Jul i Børkop

Fredag d. 28. november
Kl. 16 Tændes byens juletræ og byens julebelysning tændes af formanden for Børkop lokalråd Andreas Kærgård.
Borger nr. 5000 i Børkop by fejres. Tale og overrækkelse af gaver v/Andreas Kærgård.
Gavekort på kr. 5.000,- overrækkes af formanden for handelsstandsforeningen Konrad Konradsson.
Konkurrence for børn. Hvor højt er juletræet på torvet?
Vinderne udtrækkes!
Hyggelig fællessang med kor og musik, ledet af Verner Helwig.
Nissepiger uddeler julegodter og danser omkring træet.
Gratis gløgg til de voksne og kakao til børnene


Lørdag d. 29. november
Kl. 10.30 Nu skal julemanden vækkes! Kom og hjælp ham ned fra høloftet!
Sted: p pladsen over for bageren. Der serveres risengrød og saft til alle børn.
Kl. 10-14 Børnekarrusel på torvet. Salg af brændte mandler.
Konkurrence med julehjerter starter – mere info i butikkerne.
Kl. 10-14 Julemarked: Til alle jer som har en hobby f.eks.
Strikker julenisser, laver juledekorationer, hjemmelavede bolsjer/hjemmebag og lign. Der relaterer til julen. Er velkommen til at stille en lille julebod op i centeret denne weekend.
Tilmelding er dog en nødvendighed til Agnete i Stjernebørn.


Søndag d. 30. november
Kl. 10-14 Børnekarrusel, brændte mandler og julemarked.
Kl. 11-12 Fredericia Postorkester spiller på torvet
Konkurrence med Adventskalender starter mere info i butikkerne

Tøm Ny Boder 6

Alle overdele 50,-
Alle underdele 75,-
Alt overtøj 100,-
Sko fra 200,- 300,-
Alle andre varer handler vi om!

Kom først og gør et super køb!

NB!
Der er ingen bytte- og reklamationsret!
Varerne købes som beset!

 

Sportigan
Ny Boder 8-10 . 7080 Børkop
www.sportigan.dk

Chris MacDonald kommer til Smidstrup

Smidstrup-Skærup Kultur- og Erhversforum har formidlet at Chris MacDonald kommer i Smidstrup Hallen den 26. februar med foredraget "mentalitet og motivation".

Vi er alle hele tiden under udvikling bevidst eller ubevidst, og det er muligt for alle at ændre sine vaner og derigennem opnå øget livskvalitet og forbedret sundhed, uanset om det er en lille eller en større ændring

Oplev et super motiverende, yderst inspirerende og humoristisk foredrag med livsstilseksperten!
D. 26.02.2015 kl. 19.00 i Smidstrup hallen.

Det kunne være en julegaveidé til familie, venner, medarbejdere eller blot en som du synes trænger til at blive inspireret.

Billetter kan købes på www.archive.dk

Borgermøde om de unges Børkop

Børkop Lokalråd sætter fokus på DE UNGES BØRKOP

I Børkop Lokalråd fokuserer vi på DE UNGES BØRKOP. Vi retter fokus på, hvordan lokalrådet kan bidrage til, at alle Børkops unge oplever, at Børkop er et super sted at leve og bo.

Indtil borgermødet den 3. december 2014 opfordrer vi i Børkop Lokalråd til, at unge, ældre, forældre, politikere, skoler, foreninger - ja alle, der gerne vil bidrage til, at de unges behov, ønsker og drømme bliver til virkelighed, vil drøfte de unges behov med Børkops unge, samt komme med forslag til, hvordan disse behov bliver tilgodeset.

Diskussionerne startede på Børkop Lokalråds møde med lokalområdets foreninger den 17. november, hvor der var 2 unge repræsentanter, der fortalte om behovet for et skatermiljø og et lokale til ”9 klasse+”.

Vi glæder os til, at der den 3. december kommer rigtigt mange unge og forældre til mødet på Englystskolen kl. 19,45 for at bidrage til nogle gode løsninger.

Indtil da kan du komme med dine forslag og tilkendegivelser på Børkop Lokalråds facebook, der hedder www.facebook.com/borkoplokalraad

Tilmelding til borgermødet den 3. december kl. 19,45 på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 61281602 (evt som sms)

Julebageri i Børkop

Rema 1000 og Fynske Bank inviterer alle børn til et besøg i Julebageriet

Lørdag d. 22. november kl. 10 - 14 hos Ream 1000

Her skal vi rigtig julehygge med børnene !
Nissemor står klar med dejen og andre ingredienser,så børnene kan bage deres egne julesmåkager...

Kig ind til Rema 1000 i Børkop i morgen og få en hyggelig stund sammen med børnene og nissemor.

Julemarked på Børkop Vandmølle

Kom til julemarked på Børkop Vandmølle søndag d. 23. november kl. 10.30-15.30
 

I det store telt på gårdspladsen sælger Restaurant Børkop Vandmølle:

Klejner og hjemmebagt brød.
Gløgg og æbleskiver
Grillpølser og fadøl

 

Der er Julestue med mange udstillere hvor man bl.a. kan købe:
Smykker, julekort, skrabelodder, lokalhistoriske bøger og videofilm, foto, magnetsmykker, glasting, nisser, honning, patchwork, kranse, dekorationer, møllebrød og andet bagværk, Barbie tøj, pileflet, keramik og mange andre juleting.

Bliv medlem af Børkop Vandmølles Venner og vind et gavekort til Restaurant Børkop Vandmølle

 

Kl. 10.30 - Boderne åbner
Kl. 10.30 - Vækkes Møllersvenden
Kl. 14.00 - Væk nissefar ved Møllen

Farbror Svends samling er åben
Møllehjulene snurrer og der er smagsprøver i mølleriet

Nissekonkurrence for børn
Gevinster udtrækkes kl. 15!

Stil spørgsmål til bestyrelsen fra Børkop Friskole

Der er åbnet for indskrivning af elever og opfordrer forældre til at tage stilling til, hvad den bedste skoleform er for deres børn.

Vi afholder derfor cafemøder i perioden 15.11.14 - 13.12.14.

Her vil vi fra bestyrelsen i Børkop Friskole, stille op til en snak, svarer på spørgsmål og høre om jeres ideer og visioner for friskolen i Børkop. 

 

Cafemøderne afholdes fra kl. 10:00 - 12:00 på Børkop Bibliotek følgende dage:

Lørdag d. 15. november 2014

Lørdag d. 22. november 2014

Lørdag d. 29. november 2014

Lørdag d. 6. december 2014

Lørdag d. 13. december 2014

 

Vi glæder os til at tale med jer!

Om 7080.nu

På denne hjemmeside finder du en samlet oversigt over butikker, virksomheder, foreninger og institutioner i hele området som omfatter Børkop, Brejning, Gårslev, Hvidbjerg, Andkær, Skærup, Smidstrup, Gauerslund, Mørkholt, Høll, Sellerup, Bredstrup, Pjedsted

Her finder du bla. frisør, smed, cafe, dagligvare butik, restaurant, børnehave, lokalråd, dagpleje, strand, seværdighed og meget mere. 

Læs mere her

Bliv partner

Få din virksomhed på 7080.nu med et partnerskab 

Læs mere om mulighederne her

Køb bannerreklame

Køb bannerreklame og bliv set i lokalområdet

Se mulighederne her

Kontakt 7080.nu

Free xml sitemap generator