7080.nu

Invitation til Workshop for Unge i Børkop (16-21 år)

Børkop Lokalråd har brug for dine ideer til opstart af et nyt Iværksætterhus

 Vi vil spørge:

•Hvad har du brug for?
•Hvad kan du give?
•Hvad kan få dig med?

 

KOM OG BYG VIDERE SAMMEN !

Hvornår: Torsdag 23/04 kl. 19-21

Vi starter med en sandwich

Hvor: Englystskolens kantine

Tilmelding: SMS 21 22 72 82 til Torben Nielsen

Køer på græs i Børkop

Børkop Kogræsserforening består af en flok mennesker, der gerne vil lidt tættere på naturen og det kød, som vi spiser. 

Fra sidst i april til september/oktober passer vi fire-fem Galloway kvæg på engen bagved Børkop Vandmølle. Hver husstand har ansvaret for at tilse køerne en uge i løbet af sæsonen. Derudover mødes vi til forskellige aktiviteter i løbet af sæsonen for eksempel når græsset ved hegnet skal slås. Til slut i sæsonen bliver køerne slagtet, og det er muligt at købe kødet. Køerne ejes af Christian Simonsen, som driver Birkely Naturpleje. 

Kørene blev sat på græs på engen bagved Børkop Vandmølle. 

Lyst til at spille tennis i år

Gauerslund Tennis har et skønt tennisanlæg bag Gauerslund Hallen og plads til mange flere medlemmer.
Der er 3 grusbaner og 1 kunstgræsbane.
 
Kom til Standerhejsning på lørdag d. 18. april kl. 10.00 på tennisanlægget
 
Vi indvier de klargjorte baner.
Kom og hør om dine muligheder.

Vi serverer kaffe og rundstykker
 

Find alle oplysninger på Gauerslund-tennis.dk

Velkommen til Grøndahl Coiffure

7080.nu byder Grøndahl Coiffure velkommen som Guld partner. 

Grøndahl Coiffure er din frisørsalon i hjertet af Børkop, kun 10 minutters kørsel fra Vejle.

Salonen består af Rebekka, Heidi, Michael og Marlene som alle er uddannede med den 4-årige frisøruddannelse. Derudover har vi fået ansat Morten, der er 1. års elev. Morten skal være hos os i 4 år.

Atmosfæren i salonen er hyggelig, og vi lægger stor vægt på godt håndværk og sætter ekstra tid af til kunderne, så alle får den rette behandling. Professionelt og kreativt arbejde med en god omgang humor, kendetegner Grøndahl Coiffure.

Hvis du ikke kan finde en tid, der passer i vores online bookingsystem, så ring til os eller kig forbi, og vi finder ud af en løsning.

Se mere her

Grøndahl Coiffure tilbyder desuden 10% rabat til Klub 7080 medlemmer

Velkommen til en ny forening i Børkop

Børkop Kogræsserforening består af en flok mennesker, der gerne vil lidt tættere på naturen og det kød, som vi spiser. 
Fra sidst i april til september/oktober passer vi fire-fem Galloway kvæg på engen bagved Børkop Vandmølle. Hver husstand har ansvaret for at tilse køerne en uge i løbet af sæsonen. Derudover mødes vi til forskellige aktiviteter i løbet af sæsonen for eksempel når græsset ved hegnet skal slås. Til slut i sæsonen bliver køerne slagtet, og det er muligt at købe kødet. Køerne ejes af Christian Simonsen, som driver Birkely Naturpleje. 

Læs mere her 

Hvad skal dronningen se i Børkop?

Ja det er overskriften på en artikel i går i VAF.

Muligheden opstår i forbindelse med regentparrets besøg den 2. sept i Vejle.

Har du nogle forslag til hvad Dronningen skal se i Børkop, så send straks dine forslag til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Børkop Lokalråd søger kontakt med alle lokalområdets sangere, musikudøvere og bands

På Børkop Lokalråds møder med foreninger og borgere i efteråret 2014, var der et klart ønske om et spillested, hvor lokalområdets mange amatørbands og amatørmusikere kunne øve samt præsentere deres musik.

”Vi ved, at der i dag findes mange amatørmusikere, der øver i kælderrum og garager” siger Ditte Smedegaard fra Børkop Lokalråd. ” Derfor er vi glade for, at der er personer, der i en arbejdsgruppe, vil arbejde på at skaffe et lokale, så alle i lokalområdet kan få glæde af amatørernes kunstneriske udfoldelser”

”Vi vil gerne skabe et sted, hvor der er plads til at øve, plads til at vise sin musik til alle, der dumper forbi og plads til sparring med andre musikere”, siger Henning Henriksen, der er tovholder på opgaven. ”

Første step er at få et overblik over behovet. Derfor håber vi, at alle lokalområdets sangere, musikudøvere og bands vil kontakte Henning på tlf. 29826313 eller på mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. ”.

Ungehus i Børkop ???

På grund af manglende opbakning fra unge og deres forældre dropper Børkop Lokalråd måske arbejdet med at finde et sted til de unge i Børkop, selv om vi p.t. har flere muligheder for et godt sted.

Men hvis opbakningen og interessen ikke er der for et sådant værested, vil lokalrådet ikke kæmpe for det.

Så hvis du vil arbejde for etablering af et ungested til de 15-20 årige, skal du melde dig NU til Børkop Lokalråd på telefon 61281602 eller Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nyhed fra Børkop Lokalråd

Bogcafe på Børkop bibliotek

Det er forår - alting spirer og gror! Det er måske nu du skal læse en kærlighedsroman?

Bogcaféen på Børkop Bibliotek handler i denne måned om kærlighedsromaner! Ellinor Laursen, som er bibliotekar på Give Bibliotek præsenterer en stribe romaner, hvor kærlighed er det gennemgående tema. Der vil både være sørgelige kærlighedsromaner, klassiske kærlighedsromaner, skæve kærlighedsromaner og fortællinger med ”happy end”.  Ellinor er en garvet læser og en dygtig formidler, så romanlæserne kan se frem til en spændende eftermiddag, med masser af ny inspiration.

Bogcaféen finder sted torsdag den 26. marts kl. 16 – 17 på Børkop Bibliotek. Det er som altid gratis at deltage og man behøver ikke at melde sig til. Biblioteket serverer kaffe og te!

 

FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER KONTAKT:

Bibliotekar Lisbeth Roed, Børkop Bibliotek, Ågade 6, 7080 Børkop

Tlf.: 21999711. E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kogræsserforening i Børkop

Pas en ko og få dejligt kød til efteråret

Det er temaet den 11. marts 2015 I Børkop Kulturhus, hvor Børkop Lokalråd kl. 19,00 forsøger at etablere en eller flere kogræsserforeninger i Børkop.

Medlemmer af en kogræsserforening kan sommeren igennem nyde dyrene, mens de ser efter om alt er, som det skal være. Og når efteråret kommer, kan de købe dejligt økologisk kød fra deres egne dyr.

Så det er både øje, sjæl og gane, der bliver tilgodeset samtidig med, at man har givet naturen et løft.

En rigtig win-win situation.

Nyhed fra Børkop Lokalråd

 

Børkop Lokalråd har de grønne områder i fokus i marts

I marts måned fokuserer Børkop Lokalråd på lokalområdets grønne områder. I efteråret er der ryddet meget op i parken ved Skt. Jørgens Parken og i Farbror Svends Park. Og nu er turen kommet til stien fra Børkop Kulturhus til Børkop Vandmølle og til søen i Peder Breths Parken.

Stien mellem Børkop Kulturhus og Børkop Vandmølle

Børkop Lokalråd, Vandmøllens Venner, Kunstforeningen Kunstskabet og Vejle Kommune har sammen lagt en plan for, hvorledes man i fællesskab vil renovere stien mellem Børkop Kulturhus og Børkop Vandmølle, så den er i god stand til de mange gæster til Mølledagen torsdag den 14. maj 2015.

Søen i Peder Breths Parken

Børkop lokalråd, beboere i fuglekvarteret og Vejle Kommune vil den 6. maj 2015 kl 16-18 præsentere et oplæg til renovering af søen i Peder Breths Parken. Præsentationen sker ved selve søen, og der bliver stor mulighed for området beboere og parkens gæster til i dette tidsrum at bidrage til den endelige udformning af projektet.

”Det er meningen, at projektet skal indgå i en samlet plan om Peder Breths Parken som hele Børkops familiepark”, siger Andreas Kærgård, der er formand for Børkop Lokalråd. ”Vore tanker er, at søen skal ændres til et område, hvor der bliver mulighed for familiens mindste til at soppe og lege”. ”Vi håber, der kommer rigtigt mange, der vil give deres bidrag til, hvorledes søen kan omdannes og bidrage til den skønne oase, som et ophold i Peder Breths Parken er”, siger Richard Roed Pedersen, der bor i området, og som har involveret sig i arbejdet.

Etablering af en kogræsserforening

Den 11. marts 2015 kl 19,00 på Børkop Kulturhus vil Børkop Lokalråd sammen med Grønt Forum i Vejle forsøge at etablere en eller flere kogræsserforeninger i Børkop. Det er både sjovt og overkommeligt at være med i en kogræsserforening, siger Britta Edelberg fra Grønt Forum. I samarbejde med dyreholdere og Vejle Kommune er der udviklet et koncept, hvor Vejle Kommune har ansvar for indhegningen og dyreholderen sammen med foreningens medlemmer har ansvar for dyrene.

Som medlem af en kogræsserforening ser man efter dyrene, tjekker at der er vand i truget og strøm på hegnet og holder øje med at alle dyr ser raske ud. Er der problemer sørger medlemmerne for at dyreholderen straks bliver orienteret. Og når efteråret kommer, køber man sin andel af kødet til en meget rimelig pris.

Grønne bander

Endelig håber Børkop Lokalråd, at få kontakt til personer, der vil se efter, om der er stedet i lokalområdet, der trænger til en kærlig hånd. En hyggelig formiddag en gang om ugen kan rette meget op på det forsømte, siger Andreas Kærgård. Så hvis du vil medvirke, skal du kontakte Børkop Lokalråd på tlf. 61281602 eller på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Deltag i mødet d. 26. februar

  • Er du iværksætter eller påtænker at starte dit eget? Kom og hør om mulighederne for at benytte Multihuset til fællesskab og sparring med andre lokale virksomheder.
  • Sidder du alene på dit hjemmekontor og ønsker mulighed for fællesskab og sparring i et nyt Multihus?
  • Syntes du vi mangler et forsamlingshus i Børkop?
  • Er du behandler og ønsker at dele klinik med andre?
  • Mangler du lagerplads til din internet butik?
  • Mangler du en til at tage telefonen og lave regnskab? Del en medarbejder med andre lokale virksomheder i Multihuset.

 

Deltag i mødet d. 26. februar 2015 kl. 19:00

Se menuerne fra Helle´s Diner

Helles Diner tilbyder skiftende ugemenu hver torsdag, fredag og lørdag 
 
 
Uge 7: Karbonade m. ærte-/gulerodsstuvning til 49
 
Uge 8: Gullasch m. kartoffelmos til 59,-
 
Uge 9 Glaseret skinke m. flødekartofler til 59,-
 
Uge 10: Fiskefrikadeller m. sennepssovs og kartofler til 49,-

 

Da demokratiet blev for alle

I år fejrer vi 100 året for, at ikke bare kvinderne fik valgret, men også at samfundets socialt dårligst stillede fik valg- og stemmeret i 1915.

I de tidligere grundlove fra 1849 og 1866 var politisk medborgerskab nemlig forbeholdt mænd over 30 år med egen husstand. Det betød, at kun ca. 15 % af den samlede befolkning og ca. 73 % af mændene over 30 år havde stemme- og valgret - og de tilhørte samfundets elite. Resten af befolkningen, som i folkemunde blev kaldt for de 5 F’er - Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser og Forbrydere - havde ingen politiske rettigheder.

Det vil sige at det var ikke kun kvinderne, som indtil da havde været udelukket fra demokratiet. Det samme gjaldt for en stor del af de dårligst stillede i samfundet, nemlig de mænd og kvinder, som ikke havde egen husstand, fordi de fx arbejdede som tjenestefolk i landbruget og i byhusholdningerne eller som lærlinge og svende inden for handel og håndværk.

Denne spændende del af den danske historie kan man høre mere om, når Dorthe Chakravarty besøger Børkop Bibliotek onsdag den 18. februar kl. 19. Dorthe Chakravarty er historiker og journalist.  Hun var mange år vært på DR/P1s ugentlige historieprogram Alle Tiders Histoire. Nu skrive hun bøger om kvinde- og kulturhistorie. I løbet af foråret 2015 udkommer hendes bog "Tjenestepigerne. 100 års historie om stemmeret og ligestilling" på Informations Forlag.

Billetterne koster kr. 60,- og kan købes på vejlebib.dk.

Nyhed fra Børkop Bibliotek

Pressemeddelelse fra arbejdsgruppen

 
Arbejdsgruppe vil skabe et dynamisk netværkspræget udviklingsmiljø i Multihus i Børkop.

En arbejdsgruppe, nedsat på Børkop Lokalråds udviklingsmøde den 14. januar 2015, har startet arbejdet med at finde frem til virksomheder og personer i Børkop og omegn, der er interesseret i at benytte et kommende Multihus.

”Gruppens mål er, at etablere et multihus med iværksætteri, kontorer, klinikker, internetforretninger,   produktionsvirksomhed, butikker og andre former for virksomheder i Børkop”, siger gruppens tovholder Torben Nielsen fra Brejning. ”Vi ved, at der rundt omkring i området sidder mange personer, der har en hjemmearbejdsplads eller driver en enkeltmandsforretning fra hjemmet.
Vi ved også, at der er mange, der drømmer om at afprøve noget spændende tanker. Det er alle disse personer, vi gerne vil i kontakt med i forsøget på at samle dem i et dynamisk netværkspræget udviklingsmiljø i et multihus”, siger Torben Nielsen.

Gruppen sigter p.t. mod at etablere sig i lokalerne i det tidligere udviklingscenter Skansebakken i Børkop. Gruppen arbejder på, at det både skal være muligt at leje fast skrivebord eller eget lokale, men også, at der bliver mulighed for at leje f.eks. et skrivebord, en klinik eller et showrum for en dag. Huset rummer også mulighed for et
inspirerende cafemiljø, som kan anvendes både af husets lejere og alle andre i lokalsamfundet. Endelig rummer huset i overetagen en stor sal, der kan anvendes til rigtigt mange spændende formål.

Behovet skal afdækkes.
Først og fremmest arbejder gruppen i februar med at få afdækket behovet og interessen for et multihus. ”Derfor beder vi alle de mennesker, der kan se sig selv, som en del af et Multihus om at kontakte os” siger Torben Nielsen.
Arbejdsgruppen har lavet en hjemmeside der hedder http://7080.nu/skansen hvor interesserede kan læse mere om projektet, ligesom kontaktdata på gruppens medlemmer findes på hjemmesiden.

Informationsmøde den 26. februar 2015 kl. 19,00

Som afslutning på afdækningsfasen inviterer Børkop Lokalråd den 26. februar 2015 kl. 19,00 til møde i lokalerne i Skansebakken, fortæller formanden for Børkop Lokalråd Andreas Kærgård. Mødet er for iværksættere, borgere og nuværende eller kommende erhvervsdrivende, der ser en mulighed i at bruge f.eks. Skansebakken som grundlag
for deres arbejdsplads eller virksomhed. Sammen med Mette Ullersted og Lene Lawaetz fra Spinderihallerne i Vejle vil de nærmere betingelser for benyttelsen af et Multihus blive klarlagt, således at mødets deltagere i løbet af aftenen kommer
nærmere en afklaring af, om lokaler/multihus i Børkop er realistisk i forhold til det behov vedkommende har. Endelig er Børkop Lokalråd vært ved en let tapasanretning.

Efter mødet vil vi som sagt vurdere, om grundlaget for at fortsætte arbejdet med et Multihus er stort nok, siger Torben Nielsen, så det er rigtigt vigtigt, at alle interesserede giver sig til kende inden mødet.

Tilmelding til mødet kan foregå på telefon 21227282 eller på http://7080.nu/skansen

 

Nyt fra Børkops Venner

Så fik vi julen 2014 overstået og vi er godt i gang med 2015.

Bestyrelsen holdt møde d. 22. jan, hvor hovedoverskriften var: Forberedelserne til byfesten d. 8. aug 2015.
Vi vil derfor indkalde til et stormøde, d.25. feb 2015 kl. 19.00 på Helles Diner.

Vi vil opfordre rigtig mange til, at komme og være aktiv til forberedelserne og til aktivt at være en del af truppen der hjælper på selve dagen.
Bestyrelsens 5 medlemmer kan ikke selv løfte det tunge læs, at forbedrede og afvikle en så stor fest/arrangement,
Så hvis vi skal have gang i byen, og i festen, så mød op..

Nyhed fra Børkops Venner

Møde om et MULTIHUS i Børkop

Børkop Lokalråd inviterer til møde for iværksættere, borgere og erhvervsdrivende, der ser en mulighed for at bruge et Multihus i Børkop.
 

På mødet vil de nærmere betingelser og muligheder for et iværksætterhus og kontorfællesskab i Børkop blive drøftet, med henblik på at undersøge om der er tilslutning til dette.

Kom til mødet den 26. februar 2015 kl. 19.00 - 21.30 i Skansebakke-bygningen.

Mødetilmelding på telefon 2122 7282 eller på www.7080.nu/skansen

Børkop lokalråd sætter fokus på Skansebakken

I februar sætter Børkop Lokalråd fokus på Multihuset Skansebakken.

I Børkop Lokalråd fokuserer vi hele tiden på, at synliggøre de mange muligheder, der er i lokalområdet for en fortsat udvikling af Børkop med det formål at engagere lokalområdets borgere i arbejdsgrupper, der realiserer opgaven.

Baggrunden for et Multihus i Skansebakkebygningen

Derfor tænkte Børkop Lokalråd straks på de tomme lokaler i Skansebakkebygningen, da vi fik henvendelse fra personer, der

-      vil flytte fra hjemmekontor til et kontorfællesskab

-      har behov for en klinik en eller flere dage om ugen

-      vil starte en ny iværksætterforretning

-      vil etablere en internetforretning

-      vil flytte til nye forretningslokaler

Multihuset ligger centralt i Børkop, og vil give Børkop Centrum nyt liv og et handels- og erhvervsudviklingsmæssigt løft.

Tilslut dig arbejdsgruppen og få indflydelse på mulighederne

Derfor arbejder en arbejdsgruppe bestående af Torben Nielsen, Michael Nedergaard, Klaus Sejrup, Per T Henriksen, Inger G. Nielsen, Klaus Møller, Christian Treulli, Anders Risbjerg og Maria Christensen på at realisere ideerne, og hvis du vil have indflydelse på den endelige udformning, bør du gå med i arbejdsgruppen.

Gruppens opgave er i løbet af februar måned at afklare, om der i Børkop lokalområde er et reelt grundlag for at arbejde videre med tankerne om et kommende multihus i Skansebakke-bygningen.

Møde den 26. februar 2015 kl. 19,00 - 21,30 i Skansebakke-bygningen

Sammen med Mette Ullersted og Lene Lawaetz fra Spinderihallerne i Vejle holder Børkop Lokalråd møde for iværksættere, borgere og erhvervsdrivende, der ser en mulighed i at bruge Skansebakken som grundlag for deres nuværende eller kommende arbejdsplads eller virksomhed. På mødet vil de nærmere betingelser for benyttelsen blive klarlagt, således at deltagerne i løbet af aftenen kommer nærmere en afklaring af, om lokaler i Skansebakkebygningen er realistisk i forhold til det behov vedkommende har.

Lad og høre fra dig NU

Derfor er det vigtigt, at du straks kontakter Børkop Lokalråd på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 61281602, for at tilmelde dig til mødet og hvis du er interesseret i at høre nærmere. Vi håber, at du vil medvirke til at sprede ideen ved at fortælle om den til dine naboer eller dem, du kender, som kan være interesseret.

Vejle Kommune har foreløbig stillet salget af Skansebakken i bero, indtil Børkop Lokalråd og borgerne i Børkop får afklaret, om de selv vil bruge Skansebakken til at gøre Børkop til et godt sted at bo og leve.

Derfor bliver mødet den 26. februar 2015 afgørende for det videre arbejde med tankerne om et Multihus i Skansebakke-bygningen. 

Nyhed fra Børkop Lokalråd

Har du noget at bidrage med ?

Tak for et rigtigt stort engagement på aftenens borgermøde

Fantastisk at små 50 borgere gerne vil bidrage til Børkops videre udvikling med ideer, og at mange meldte sig til de arbejdsgrupper, der skal sikre, at ideerne gennemføres og bliver til virkelighed.

Dermed skaber vi LIV i Børkop.

Samtidig mangler et par af grupperne dog 1-2 personer.

DERFOR:

  • Vil du være til at lave et tilbagevenende motionsløb/ ½ marathon i Børkop
  • Vil du være med til at arbejde med fundraizing?
  • Vil du leje et skrivebord eller kontor i Skansebakken?
  • Vil du med i et iværksættermiljø i Skansebakken?

hører Lokalrådets formand gerne hurtigt fra dig på 61281602 eller på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nyhed fra Børkop Lokalråd

Deltag i borgermødet

Deltag i borgermødet den 14. januar 2015 kl. 19,30 på Børkop Kulturhus.
 
Mødet er det sidste af de planlagte to møder, der skal afdække, hvad lokalområdets beboere ønsker at prioritere som Lokalrådets indsats i 2015 og 2016.
 
På mødet vil vi tage afsæt i de aktiviteter, som Børkop Lokalråd p.t. arbejder med, så hvis du giver opbakning til vort arbejde med fx Børkop Station, vore tanker om anvendelsen af Skansebakken eller vor indsats for at give de unge i Børkop bedre betingelser, beder vi dig møde frem og bakke op.
 
På mødet vil vi endvidere præsentere de ideer, der fremkom på foreningsmødet den 17. november 2014. 
 
Og med det afsæt vil der formentlig komme endnu flere ideer, før vi starter processen med at prioritere de forslag og ideer, som Børkop Lokalråd vil sætte fokus på i 2015 og 2016.
 
Mødefacilitator bliver højskoleforstander Tyge Mortensen, Innovationshøjskolen.
 
Så hvis du vil opleve en spændende aften og samtidig have indflydelse på de ting, som Børkop Lokalråd vil arbejde med de kommende år, bør du deltage den 14. januar. 
 
HUSK lige at tilmelde dig på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller send en SMS til 61281602
 
På gensyn.
 
 
Venlig hilsen
Andreas Kærgård
​formand Børkop Lokalråd​

 

Nyhed fra Børkop Lokalråd

 

Om 7080.nu

På denne hjemmeside finder du en samlet oversigt over butikker, virksomheder, foreninger og institutioner i hele området som omfatter Børkop, Brejning, Gårslev, Hvidbjerg, Andkær, Skærup, Smidstrup, Gauerslund, Mørkholt, Høll, Sellerup, Bredstrup, Pjedsted

Her finder du bla. frisør, smed, cafe, dagligvare butik, restaurant, børnehave, lokalråd, dagpleje, strand, seværdighed og meget mere. 

Læs mere her

Bliv partner

Få din virksomhed på 7080.nu med et partnerskab 

Læs mere om mulighederne her

Køb bannerreklame

Køb bannerreklame og bliv set i lokalområdet

Se mulighederne her

Kontakt 7080.nu

Free xml sitemap generator