7080.nu

Historien om Nebbegård

Historien om Nebbegård strækker sig tilbage til midten af 1300-tallet, hvor stedet var et voldsted (Befæstet gård eller borg). Den tidligst kendte private ejer er Tue Nielsen Limbæk. Inden da var området ejet af den danske konge. Den 22. juli 1348 befandt kong Valdemar Atterdag sig på borgen Nebbe, hvor han indgik et forlig med de holstenske grever. I tiden herefter var borgen, der senere blev til en hovedgård, ejet af forskellige adelsslægter – Limbæk, Krummedige og Rosenkrantz. I 1581 overtog Frederik II gården og havde den til 1660, hvor Jens Lauridsen Risom fik gården som tak for sin indsats i krigen mod svenskerne på Bornholm. Hans slægt blev siddende på gården indtil 1810, hvorefter der helt indtil 1967 var mange forskellige ejere af gården. Siden 1967 har Nebbegård været ejet af Johannes Andersen.
 
Middelalderens Nebbegård bestod af et cirkelrundt voldsted, hvor solide kampesten under jordens overflade vidner om, at borgen havde et befæstet stentårn. Borgen blev nedbrudt allerede i starten af 1400-tallet og erstattet af en større bindingsværksgård ca. 300 meter nordøst for den gamle borg. Denne hovedgård stod indtil 1600-tallet, hvor den blev fuldstændig raseret og nedbrudt af svenske soldater. Derfor opførte Jens Lauridsen Risom i 1665 den hovedbygning, som fortsat findes i dag. I 1779 blev bygningen moderniseret af arkitekten Anders Møller fra Horsens i en nyklassicistisk stil.
 
Kilde: http://historiskatlas.dk/ 

Historien om Børkop Mølle

Børkop Mølle nævnes første gang i 1546, hvor Peder Ebbesen Galt solgte møllen til Kongen. I slutningen af 1600-tallet og op gennem 1700-tallet hørte den under Koldinghus Rytterdistrikt. Kronens indtægter af møllen gik således til underhold for soldater. I 1790'erne blev den købt af Bartolomæus Bertelsen, og har siden været i privateje. 

De nuværende bygninger er opført omkring år 1827. De er bygget i bindingsværk på en syld af kampesten og er tækket med tegl. Møllen har to overfaldshjul og et ret kompliceret gangtøj, da der meget maskineri.

På den anden side af frislusen har der ligget en valkemølle til valkning af vadmel og klæde. Den kunne valke ca. 10.000 alen (6.277 m) klæde årligt.

Børkop Vandmølle fungerede som kornmølle indtil 1956. Da mølleriet blev afviklet, blev mølledammen tømt for vand. En mølleinteresseret ingeniør købte møllen, og omkring 1960 blev den fredet og restaureret. I 1970'erne var den dog igen i en slet forfatning, og Miljøministeriet købte den. I perioden 1977-1984 blev den gennemgribende retaureret som et kommunalt beskæftigelsesprojekt under Nationalemuseets Mølleudvalgs ledelse.

I dag ejes møllen af Skov-og Naturstyrelsen og drives af Vejle Kommune. Fra 1987 har den atter malet korn. 

Møllen blev landskendt, da den i 1962 blev afbilledet på et frimærke og igen i 1984, hvor den blev brugt af DR i introen til Tv-julekalenderen "Nissebanden".

I 2008-09 etablerede Vejle Kommune et omløbsstryg, der leder en del af vandet fra Skærup Å uden om møllesøen og opstemningen. Møllen har dog stadig vand nok til at kunne male.

Teknisk indretning:

Børkop Mølles "gearkasse"

Børkop Mølle har to overfaldshjul med fremskudt malekarm. Særlig seværdig er gangtøjet, der er samlet i en "gearkasse" - et loft for sig selv. Af maskineri kan nævnes tre skråkværne og en skallekværn til gryn, hejseværk m.v. Børkop Mølle er en af de få møller, hvor der stadig bliver afskallet gryn. Det er en proces, der kræver stor kraft, og som derfor er nemmest at styre i en vandmølle.

Foran møllen står en meget speciel møllesten, der synes at være meget gammel. Dens herkomst er ukendt, men den kan være skånsk - en stentype, der brugtes meget i 16900-tallet

Kilde: http://moelleforum.dk/

Historien om Skærup

Skærup nævnes første gang i 1325, hvor landsbyen bliver kaldt ”Skyepthorp”. Navnet betyder ”Skiappas udflytterbebyggelse”. Skærup var i 1688 en halvstor landsby med 16 gårde og 4 huse med lidt jordtilliggende. I 2008 boede der 514 personer i byen.

Skærup var langt op i 1900-tallet en typisk dansk vejlandsby, hvor ejendommene var opført langs hovedvejen gennem byen som perler på en snor. Byens grundlæggelse fandt sted i 1100-tallet, hvor en person ved navn Skiappa flyttede sin gård til stedet. Landsbyen voksede herefter op omkring hans gård. Landsbyens ældste bygning er kirken, der ligger lidt ensomt nord for Skærup. 

Den halvstore landsby blev ret sent udskiftet i 1803, hvor omtrent halvdelen af byens gårde flyttede ud til deres jordlod. 
 
Kong Frederik II sørgede i anden halvdel af 1500-tallet for at mageskifte (bytte) sig til næsten al jord i området. Derfor blev blandt andet Skærup lagt ind under Koldinghus len. Dette krongods blev i 1670 udlagt til rytterdistrikter. I 1721 oprettede kong Frederik IV rytterskoler i alle disse rytterdistrikter – således fik også Skærup en skole her i første halvdel af 1700-tallet.
 
Skærup by var i 1800- og 1900-tallet en stille lille by, der langsomt udviklede de forskellige funktioner, der ofte findes i de danske landsbyer. Skærup Brugsforening blev dannet i 1905, i 1923 kunne beboerne indvie et forsamlingshus og i 1929 blev andelsmejeriet oprettet. 
 
Skærup Teglværk startede i 1891 og var en større arbejdsplads i den lille by. Teglværket kørte rigtig godt i ca. 90 år, men i begyndelsen af 1980’erne stødte produktionen på en række komplikationer og i 1988 gik selskabet bag konkurs. 
 
Skærup er i dag præget af villakvarterne i byens sydvestlige halvdel.

Det fortælles, at der i Skærup er en gård, hvor der havde været et kongeligt jagthus. På gården boede der gennem 300 år en familie, søn efter far, alle med navnet Hans Hansen. Så længe mandslinjen levede (til midt i 1700-tallet) havde stedet visse privilegier, idet den første Hans Hansen efter sigende skal have været en uægte søn af kong Hans. Sagnet fortæller i øvrigt også, at kong Hans selv er født i Skærup. I det hele taget kan Skærup bryste sig af diverse forbindelser til det danske kongehus.

Dronning Anne Sophie har i 1743 en nat over stået lig på en gård i Skærup på sin vej fra Clausholm til Roskilde Domkirke, hvor hun er bisat. Hun var gift til venstre hånd med Frederik IV men var efter hans død forvist til sit fødehjem Clausholm af sin stedsøn Christian d. 6.
I sognet har der været to hellige kilder: Thyra Kleve i nærheden af kirken og en anden ved skellet mellem Skærup og Klattrup.


Kilde: http://historiskatlas.dk og Bodil Højlund / Børkop Lokalhistoriske Arkiv

Historien om Hvidbjerg

Navnet Hvidbjerg ved Vejle kendes tilbage fra 1638, hvor stedet kaldes ”De huide bierge”. Det var dog først i 1800-tallet, at området blev bebygget. 

Hvidbjerg var et ufremkommeligt sted gennem mange århundreder. De, der var rejsende i området, nøjedes som regel med at se de hvide bjerge fra afstand.

Naturen omkring Hvidbjerg
Hvidbjerg er den eneste østvendte sandklit i Jylland og er knap 30 meter høj. I det sydøstligste hjørne af Hvidbjerg findes en lokalitet, der hedder Knuden. Ved foden af Knuden og i vandet herudfor findes sporene af bopladser fra stenalderen. Hvidbjerg-området omfattede i 1800-tallet 30 tdr. land. I 1892 oprettede 25 borgere fra Gårslev et interessantselskab, der blev ejere af dette område. Formålet var at overtage Fredskovsforpligtelserne. Der fandtes ganske enkelt et behov for en beplantning, der kunne hindre sandfygning.
 
Hvidbjerg som udflugtsmål
I 1913 blev Hvidbjerg, til stor irritation i Vejle, solgt til et konsortium af Fredericia-borgere. Konsortiet ønskede at gøre Hvidbjerg til et turistområde med sommerhusgrunde og badestrand. Allerede i 1914 begyndte Vejle Dampbaade at sejle til og fra Hvidbjerg fra Vejle - bla. med fjordbåden "Hvidbjerg". I første omgang kom Hvidbjerg til at fungere som en teltpark, hvor de besøgende medbragte deres eget logi. I 1930’erne blev Hvidbjerg Hotel opført og kaldtes ”De Tre Vande”. Omtrent på samme tid blev der opført en restauration.
 
Kunstnerkolonien Hvidbjerg
Hvidbjerg udviklede sig hurtigt til en sand kunstnerkoloni – som et andet Skagen. Den første kunstmaler var engelske William Giles, der var en hyppig teltligger i begyndelsen af 1900-tallet. Den næste blev Johannes Glob, men adskillige andre fandt også vej til Hvidbjerg, hvor den flotte natur blev en inspirationskilde. Det var på Hvidbjerg, at kunstnergruppen ”Spiralen” opstod med Finn Gerdes i centrum.
 
Hvidbjerg i dag
Hvidbjerg består i dag af en lille landsby med ca. 250 indbyggere, mens det store camping- og sommerhusområde mangedobler antallet i sommerhalvåret. Hvidbjerg er næsten bygget sammen med Høll, der ligger ved Fladstranden syd for Hvidbjerg.
 
Kilde: http://historiskatlas.dk/ 

Historien om Smidstrup

Landsbyen bliver omtalt første gang o. 1330 under navnet Smithstorp. Første del af navnet - smith - er det gamle danske ord for smed. Der er i sognet fundet flere smeltesteder for jernudvinding. Andet led er afledt af torp, gl. dansk for lille landsby. I 2008 havde byen 724 indbygere.

Smidstrup er opstået omkring en forgrening af Mølleåen. Landsbyen blev tidligt en del af 1700-tallets landboreformer og allerede i 1771 var samtlige gårde i landbyen selveje. Fem af disse ligger stadig i selve Smidstrup - Smidstrupgård, Enghavegård, Fedebredegård, Bundgård og Elbogård. 
 
I løbet af 1800-tallet blev en del detailhandlere og forskellige landbrugsrelaterede servicefunktioner trukket til landsbyen, der også blev et typisk eksempel på den udvikling, der fulgte med andelstanken og desuden blev præget af konflikten mellem tidens to dominerende åndelige retninger - Indre Mission og Grundtvigianerne.
 
Smidstrups Kirkes ældste dele er fra årene 1160 - 1200, mens kirken nævnes første gang i håndskriftet Ribe Oldemoder fra o. 1325. Det indremissionske islæt i landsbyens liv repræsenteres af missionshuset Sarepta, opført 1884 og det overfor liggende andelsmejeri Søndagshvile, der blev etableret i 1904 som modstykke til Smidstrup Andelsmejeri, anlagt 1888. Smidstrup Andelsmejeri blev nedlagt i 1958 og bygningen omdannet til ejerlejligheder, medens Søndagshvile fortsatte driften frem til 1970. Bygningen blev nedrevet i 1995.
 
Smidstrup Forsamlingshus er fra 1905. Det blev i 1950’erne ombygget og udvidet med en biograf. I 1934 fik Smidstrup eget vandværk og i 1959 blev der opført en centralskole med realafdeling.
 
Om landsbyen Tiufkær fortæller sagnet, at kong Hans, der flere gange (omkr. 1500) opholdt sig på egnen, under en jagt ved Tiufkær tabte sin handske, som var temmelig kostbar. Der blev ledt intenst efter den men uden resultat. Kongen skulle derfor have spurgt, hvad landsbyen hed, og da man svarede ”Fredskær” havde kong Hans svaret, at når hans handske sådan kunne forsvinde, så skulle man hellere kalde byen for Tyvkær.

Historien om Andkær

Andkær var oprindelig den største by i sognet, hvilket bl.a. ses af, at skolen i 1721 blev placeret her.
 
Den østligste del af byen, omkring gården Hvilsbjerggård, angives i nogle gamle skrivelser som en by ved navn Hvilsbjærg, men der skulle jo heller ikke mange huse til, for at man kaldte et sted en by.
 
I Andkær er der som alle andre steder også sket en jordfordeling i årene efter 1772, men den er tilsyneladende ikke blevet ordentlig fuldført, for der var mange "skæve" markskel og mange besynderlige små parceller liggende rundt om i hele ejerlavet til den enkelte gård.
 
Fra ca. 1909 til 1918 bliver der lavet en mængde skelforandringer og ombytninger, ja, mange mener, at det omtrent var en ny jordfordeling for manges vedkommende. Det er derfor ikke let på de gamle kort fra 1772 og 1820 at finde og genkende gårdene, selv om vejføringen er nogenlunde den samme som op til 1940erne, da den nye Ryttergrøftvej kom og skar mange marker igennem, samtidig med at enkelte gamle vejstykker blev nedlagt og sløjfet. Det er stadig 1688-matriklens gårdnumre, vi tager udgangspunkt i. 
 
Kilde: http://historiskatlas.dk/

Historien om Gårslev

Landsbyen har været kendt siden o. 1330, hvor navnet var Garzløøf, muligvis afledt af personnavn Gar(th) som forled og lev - ejendom (arv) som efterled. Gårslevs indbyggertal er i 2008 på 1.102.

Sognets største gård er Nebbegård, som i middelalderen var en fast borg. Det var her Valdemar Atterdag i 1348 indløste Fyn, der ligesom resten af Danmark havde været pantsat til de holstenske grever. Den nuværende hovedbygning er opført omkring 1770.

Syd og vest for Gårslev har man fundet 29 oldtidshøje ligesom der på øverst på selve Hvidbjerg er blevet fundet en stenalderboplads.
I Gårslev sogn findes områdets mest attraktive badestrand og sommerhusområde ved Hvidbjerg.

I 1688 var Gårslev en stor landsby bestående af 28 gårde og ni huse, uregelmæssigt beliggende omkring to parallelle øst-vest gående bygader. Denne struktur kan genfindes i nutidens byplan. Efter udskiftningen i 1774 blev ikke alle gårde flyttet ud - en del forblev i landsbyen og ligger i dag vekslende mellem de nye byhuse.
 
Gårslev Kirke, der ligger i byens vestlige del er fra 1100-tallet, men ombygget allerede i 1300-tallet, hvor der blev tilføjet et tårn i teglsten. Kirken blev selvejende i 1811, da Gårslevs beboere købte den af godsejer Bolvig på Nebbegård for 20.000 rdl. Kirken gennemgik en omfattende restaurering i 1972 under ledelse af arkitekt Helge Andreassen. 
 
Landsbyen fik rytterskole i 1721. Den blev i 1909 afløst af en ny skole, der i 1963 blev udvidet og ombygget. Missionshuset Betania blev indviet i juli 1885 og fungerede til 1966, hvor det blev revet ned og et nyt bygget. Forsamlingshuset er fra 1907 og blev af arkitekt E. Mikkelsen i 1960 ombygget til sognegård med kommunekontor. I 1887 oprettedes andelsmejeriet Sølund og herfra blev andelsmejeriet Fælleslykke udskilt i 1901.
 
Landsbyens første brugsforening, Gårslev Brugs, blev stiftet i 1890 og fik fra 1959 nye moderne butikslokaler. Gennem nogle år var der foruden brugsforeningen en indkøbsforening, der ophørte sidst i 1920’erne. Gårslev har tidligere haft en mølle, to smedjer samt telefonstation, vandværk og cementstøberi. I de senere år er det pendlernes parcelhuskvartere, der i stigende grad har præget bybilledet.  
 

Kilde: http://historiskatlas.dk

Historien om Brejning

Første gang Brejning landsby optræder i kilderne er i 1507, hvor byen kaldes for Breyningh. Navnet betyder ”Stedet med bregnerne”. Navnet tyder på, at landsbyen allerede er opstået i jernalderen. I 1688 var Brejning en mellemstor landsby med 10 gårde og 2 huse. I 2008 var indbyggertallet på 2.718.

 

Landsbyen Brejning er formodentlig blandt de ældste i området. Dette baseres på en tolkning af navnet, da endelsen –ing gerne tolkes som opstået inden vikingetiden. I 1688 bestod landsbyen af 10 gårde og 2 huse. Brejnings størrelse ændrede sig ikke væsentligt fra middelalderen til slutningen af 1800-tallet. I 1899 åbnede Den Kellerske Anstalt i Brejning, der var et behandlingshjem for åndssvage. På Den Kellerske Anstalt blev patienterne behandlet under gode former og omgivelser, hvorimod man tidligere havde søgt at behandle gennem afstraffelse. Institutionen var et samfund i samfundet. Derfor blev der opført en række bygninger der gjorde, at man var selvforsynende med eget vandværk, vandtårn, elektricitetsværk, forsamlingshus, badeanstalt, kirkegård, kapel, landbrug, gartneri, værksteder, maskinafdeling, bageri, køkkener, vaskeri og straffebygning. Den Kellerske Anstalt prægede Brejning gennem små hundrede år, indtil den blev nedlagt i 1990.

 

Brejning fik sin egen landsbyskole i 1700-tallet. De første mange år foregik undervisningen dog formentlig i et privat hus, da skolebygningen først blev opført i 1803. Brejning fik sin første købmandsforretning i 1896. Købmanden fik i 1903 konkurrence, da Brejning Brugsforening blev stiftet. I 1901 opførtes Brejning Hotel. I 1989 ophørte selve hoteldriften og bygningen blev herefter brugt som kro og bodega. Brejning kirke er opført i 1965-67 af arkitekt Mogens Koch.

 

Den Kellerske Anstalt købte i år 1900 jord helt ned til stranden, hvor der blev bygget en anløbsbro til de dampskibe, der sejlede på Vejle Fjord. I 1972 blev Brejning Båd Klub oprettet på privat initiativ. BBK har i dag ca. 100 både liggende i Brejning Lystbådehavn.

 

 

kilde: http://historiskatlas.dk

 

Historien om Børkop

Børkop omtales første gang i år 1329, hvor stavemåden er Byrkthorp. Navnet betyder ”Nybebyggelsen ved birkene.” Dette tyder på, at landsbyen opstod efter år 1100. I 1688 var Børkop en mellemstor landsby med 17 gårde og 3 huse med lidt jordtilliggende.

Andkær, Gauerslund og Børkop
Såvel Andkær landsby som Gauerslund var landsbysamfund før Børkop. Gauerslund blev f.eks. også hjemsted for sognets kirke. Ikke desto mindre overhalede Børkop langsomt de to øvrige. Ved midten af 1600-tallet var de alle nogenlunde lige store, Børkop var dog lidt fremtrædende, da landsbyen havde egen vandmølle, hvor de øvrige bønder rejste til for at male deres mel. 
 
Jernbanen kommer til, og Børkop får vokseværk
I 1865-66 spillede den mest afgørende faktor i styrkeforholdet mellem landsbyerne ind nemlig, at Børkop blev stationsby for Vejle-Fredericia Banen. Børkop voksede sig større og større. Tidligere var Børkop en typisk "vejlandsby", hvor ejendommene lå langs hovedvejen gennem byen som perler på en snor. Efter anlæggelsen af jernbanen blev området omkring den efterhånden bebygget med såvel boliger som handel, håndværk, andelsvæsen og banker.
 
Indre Mission i Børkop
Siden 1889 har Indre Mission haft en højskole i Børkop. Fra 1910 til 1942 var der i forbindelse med højskolen også en efterskole. Den flyttede i 1942 til Grejsdalen, hvor den endnu er i drift. Børkop Højskole fungerer i dag som Indre Missions Bibelskole, mens den i en periode tillige var sygeplejehøjskole. Dette endte dog i 1978.
 
Fra vejlandsby til Børkop Kommune
Ved midten af 1800-tallet var det efterhånden helt naturligt, at kommunekontoret for Gauerslund sognekommune blev placeret i Børkop. I løbet af 1900-tallet voksede Børkop fortsat og ved kommunalsammenlægningen i 1970 blev Børkop hjemsted for Børkop Kommune, der blev til gennem en samling af sognekommunerne i Gauerslund, Gårslev, Skærup og Smidstrup.
Børkop Kommune blev senere, i 2006, samlet med kommunerne i Vejle, Give, Egtved og Jelling til Vejle Kommune. 
Børkop fremtræder i dag som en moderne danske oplandsby, der naturligt nok er præget af den tætte relation til Vejle. Derfor findes der store parcelhuskvarterer i byen.
 
 
7080.nu vil i den kommende periode bringe nogle historier omkring lokalområdet.
Hvis du ligger inde med en god historie eller fortælling, må du meget gerne sende den til mig på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - på forhånd tak. 

Om 7080.nu

På denne hjemmeside finder du en samlet oversigt over butikker, virksomheder, foreninger og institutioner i hele området som omfatter Børkop, Brejning, Gårslev, Hvidbjerg, Andkær, Skærup, Smidstrup, Gauerslund, Mørkholt, Høll, Sellerup, Bredstrup, Pjedsted

Her finder du bla. frisør, smed, cafe, dagligvare butik, restaurant, børnehave, lokalråd, dagpleje, strand, seværdighed og meget mere. 

Læs mere her

Bliv partner

Få din virksomhed på 7080.nu med et partnerskab 

Læs mere om mulighederne her

Køb bannerreklame

Køb bannerreklame og bliv set i lokalområdet

Se mulighederne her

Kontakt 7080.nu

Free xml sitemap generator