7080.nu

Historien om Brejning

Første gang Brejning landsby optræder i kilderne er i 1507, hvor byen kaldes for Breyningh. Navnet betyder ”Stedet med bregnerne”. Navnet tyder på, at landsbyen allerede er opstået i jernalderen. I 1688 var Brejning en mellemstor landsby med 10 gårde og 2 huse. I 2008 var indbyggertallet på 2.718.

 

Landsbyen Brejning er formodentlig blandt de ældste i området. Dette baseres på en tolkning af navnet, da endelsen –ing gerne tolkes som opstået inden vikingetiden. I 1688 bestod landsbyen af 10 gårde og 2 huse. Brejnings størrelse ændrede sig ikke væsentligt fra middelalderen til slutningen af 1800-tallet. I 1899 åbnede Den Kellerske Anstalt i Brejning, der var et behandlingshjem for åndssvage. På Den Kellerske Anstalt blev patienterne behandlet under gode former og omgivelser, hvorimod man tidligere havde søgt at behandle gennem afstraffelse. Institutionen var et samfund i samfundet. Derfor blev der opført en række bygninger der gjorde, at man var selvforsynende med eget vandværk, vandtårn, elektricitetsværk, forsamlingshus, badeanstalt, kirkegård, kapel, landbrug, gartneri, værksteder, maskinafdeling, bageri, køkkener, vaskeri og straffebygning. Den Kellerske Anstalt prægede Brejning gennem små hundrede år, indtil den blev nedlagt i 1990.

 

Brejning fik sin egen landsbyskole i 1700-tallet. De første mange år foregik undervisningen dog formentlig i et privat hus, da skolebygningen først blev opført i 1803. Brejning fik sin første købmandsforretning i 1896. Købmanden fik i 1903 konkurrence, da Brejning Brugsforening blev stiftet. I 1901 opførtes Brejning Hotel. I 1989 ophørte selve hoteldriften og bygningen blev herefter brugt som kro og bodega. Brejning kirke er opført i 1965-67 af arkitekt Mogens Koch.

 

Den Kellerske Anstalt købte i år 1900 jord helt ned til stranden, hvor der blev bygget en anløbsbro til de dampskibe, der sejlede på Vejle Fjord. I 1972 blev Brejning Båd Klub oprettet på privat initiativ. BBK har i dag ca. 100 både liggende i Brejning Lystbådehavn.

 

 

kilde: http://historiskatlas.dk

 

Om 7080.nu

På denne hjemmeside finder du en samlet oversigt over butikker, virksomheder, foreninger og institutioner i hele området som omfatter Børkop, Brejning, Gårslev, Hvidbjerg, Andkær, Skærup, Smidstrup, Gauerslund, Mørkholt, Høll, Sellerup, Bredstrup, Pjedsted

Her finder du bla. frisør, smed, cafe, dagligvare butik, restaurant, børnehave, lokalråd, dagpleje, strand, seværdighed og meget mere. 

Læs mere her

Bliv partner

Få din virksomhed på 7080.nu med et partnerskab 

Læs mere om mulighederne her

Køb bannerreklame

Køb bannerreklame og bliv set i lokalområdet

Se mulighederne her

Kontakt 7080.nu

Free xml sitemap generator